Handelsbetingelser

*BETINGELSERNE SKAL GENNEMLÆSES OG ANSES SOM LÆST OG ACCEPTERET, NÅR EN BOOKING ELLER OPGAVE ER BEKRÆFTET* 
– METTE SØHOLM – CVR. 31202949 –

Disse handelsbetingelser gælder for aftaler mellem Mette Søholm og erhvervskunder. De beskriver betaling, ændringer, levering, brugsret og ansvar for Mette Søholm’s ydelser og produkter såsom fotografering, mentoring, kurser, workshops og grafisk design.

Virksomhedsoplysninger og anvendelse
Mette Søholm, CVR 31202949, hej@mettesoeholm.dk, kaldes i betingelserne ‘jeg’ eller ‘Mette Søholm’. Kunden kaldes ‘du’ eller ‘kunden’.

Jeg sælger ydelserne som erhvervsydelser. Når du booker, køber eller accepterer et tilbud, bekræfter du, at du handler som led i din virksomhed. Betingelserne gælder sammen med den konkrete bookingbekræftelse, ordrebekræftelse eller det tilbud, du har accepteret. Hvis dokumenterne er forskellige, gælder den konkrete skriftlige aftale før disse generelle betingelser.

En aftale er bindende, når jeg skriftligt har bekræftet bookingen, du har accepteret et tilbud, eller en online betaling er gennemført. Ved fotografering, der faktureres ved booking, er datoen først endeligt reserveret, når første betaling er modtaget.

Alle oplyste priser er ekskl. moms, medmindre andet står udtrykkeligt.

Betaling

Fakturaer betales inden den betalingsfrist, der fremgår af fakturaen.
Afhængigt af ydelsen opkræves enten minimum 50 % af den samlede pris, første rate i en aftalt betalingsordning eller det fulde beløb ved booking eller indgåelse af aftalen. Det konkrete beløb og de efterfølgende forfaldsdatoer fremgår altid af fakturaen, bookingbekræftelsen eller det accepterede tilbud.

Ved for sen betaling kan jeg opkræve renter og rykkergebyrer efter rentelovens regler. Ubetalte krav kan efter varsling sendes til inkasso.

Hvis betaling er en forudsætning for opstart, planlægningsmøde, levering eller adgang, kan jeg sætte arbejdet på pause, frigive en reserveret dato eller tilbageholde leverancen, indtil betalingen er modtaget.

En aftalt rateordning er alene en betalingsordning. Kunden hæfter fortsat for den fulde aftalte pris, også hvis kunden stopper med at deltage eller ikke længere ønsker at benytte ydelsen.

FOTOGRAFERING

Fotosession – Booking og betaling

Når vi har aftalt en dato, modtager du en faktura på minimum 50 % af pakkens pris, første rate i en aftalt betalingsordning eller det fulde beløb, alt efter hvilken betalingsløsning, vi har aftalt. Det konkrete beløb fremgår af fakturaen.

Betalingen skal være modtaget inden 3 dage og senest før planlægningsmødet. Datoen er først endeligt reserveret, når betalingen er modtaget. Udebliver betalingen, kan planlægningsmødet aflyses, og den reserverede dato frigives til andre.

Hvis hele beløbet ikke betales ved booking, fremgår restbeløb og forfaldsdatoer af fakturaen eller bookingbekræftelsen.
All-in Branding kan efter aftale deles i op til tre rater.

Eventuelle tilkøb faktureres særskilt. Alle forfaldne fakturaer skal være betalt, før de færdige billeder udleveres.

Transport og øvrige udlæg:
De første 20 kilometers kørsel i alt fra min virksomhedsadresse er inkluderet. Derefter faktureres 4 kr. pr. kørt kilometer. Parkering faktureres efter den faktiske pris. Broafgift og færge faktureres efter den faktiske pris, medmindre andet er aftalt.
Har du booket All-in fotopakken er kørsel på Fyn inklusiv i din pakke.

Udgifter til eksempelvis leje af location, rekvisitter, modeller, statister, makeupartist eller hårstylist lægges oveni prisen, medmindre de udtrykkeligt er inkluderet i pakken eller tilbuddet. Jeg aftaler sådanne væsentlige eksterne udgifter med dig på forhånd.

Fotosession – Aflysning & ændringer

Aflysning eller ændringer af en tid skal ske seneste 5 hverdage før den aftalte tid.
Hvis der opstår ændringer i vores aftale, bedes du informere mig om dette hurtigst muligt, af hensyn til min kalender, da jeg siger nej til andre opgaver, så snart din bookingbekræftelse er betalt.
Skulle der opstå uforudsete ændringer (senest 5 hverdage før), rykkes aftalen til en ny dato uden betaling af nyt bookinggebyr.

Ved ændringer eller aflysning senere end 24 timer før fotograferingen (Pakke/tilkøb inkl. makeupartist):
Hvis der er booket makeupartist (som en del af All-in-pakken eller som tilkøb), og aftalen aflyses/ændres senere end 24 timer før fotograferingen, opkræves et beløb på 2.500 kr. ekskl. moms til dækning af makeupartistens honorar + evt. eksterne udgifter.
Ved ombooking senere end 24 timer før den oprindelige fotografering skal udgiften til makeupartist betales igen i forbindelse med booking af ny dato.

Aflysning/annullering:
Ved aflysning før du har modtaget planlægningsmateriale og før planlægningsmødet:
– Du får 100% af det betalte beløb retur.

Ved aflysning efter fremsendelse af planlægningsmateriale eller efter afholdt planlægningsmøde:
Det betalte beløb tilbagebetales minus 2.500 kr. ekskl. moms, som dækker mit materiale, forberedelse, planlægning og reservering af din dato, hvor jeg har sagt nej til andre opgaver.

Ved annullering senere end 48 timer før den aftalte tid, uden booking af ny dato:
– Ingen refundering af det betalte beløb.

Udeblivelse:
– Ved udeblivelse faktureres det fulde beløb for fotosessionen og den valgte pakke.

Sygdom, vejr og forhold uden for vores kontrol:
Hvis vejret gør en planlagt udendørs fotografering uforsvarlig eller uegnet, flytter vi fotograferingen til en ny dato uden nyt bookingbeløb. Øvrige udgifter, som ikke kan refunderes, håndteres efter aftale med den eksterne leverandør.

Hvis jeg bliver syg eller af andre uforudsete grunde ikke kan gennemføre fotograferingen, tilbyder jeg en ny dato uden ekstra betaling. Kan vi ikke finde en passende ny dato, tilbagebetaler jeg det beløb, du har betalt for den del af ydelsen, som ikke er leveret. Jeg dækker ikke kundens indirekte tab eller udgifter til andre leverandører, medmindre andet følger af ufravigelig lov.

Fotosession – Fortrydelsesret & REKLAMATION

Fortrydelsesretten for fotograferingen frafalder, så snart fotograferingen er påbegyndt. Der gives ingen fortrydelses- eller returret på billederne, da disse er udarbejdet helt unikt og individuelt til netop dig. Du bedes derfor se mine billeder og stil igennem både på min hjemmesiden og på mine sociale medier, inden du booker mig.

Eventuelle reklamationer skal fremsættes skriftligt inden for 7 dage efter levering. Hvis materialet viser sig at være behæftet med fejl, som skyldes fotograf Mette Søholm, vil dette udbedres inden for rimelig tid. Der vil ikke ydes refundering af betaling på grund af dette, men fejlen udbedres uden ekstra betaling. 

Særlige betingelser for pop-up fotosessioner

Booking og betaling
Det fulde beløb betales online ved booking, og din tid er først endeligt booket, når betalingen er gennemført.

Afbud og udeblivelse
Din booking er bindende, og ikke refunderes eller ombookes ved kundens afbud eller udeblivelse. Kan du ikke deltage på grund af sygdom eller anden væsentlig, uforudset personlig forhindring, er du velkommen til at kontakte mig, men der gives som udgangspunkt ikke refundering eller ombooking.

Vejr
Ved udendørs pop-up fotosessioner kan fotosessionen blive flyttet ved kraftig regn eller andre vejrforhold, der gør fotograferingen umulig. Din booking og betaling overføres i så fald til en ny dato.

Sygdom eller aflysning fra fotografens side
Ved sygdom eller anden uforudset forhindring fra fotografens side flyttes fotosessionen til en ny dato uden ekstra omkostninger. Kan du ikke deltage på den nye dato, forsøger vi at finde en alternativ tid. Kan jeg ikke tilbyde en passende ny tid, refunderes det indbetalte beløb.

MENTORING, FORLØB & ONLINE KURSER

Mentoring og Forløb – Betaling

Dit mentorforløb faktureres på den dag, hvor vi indgår vores aftale om dit forløb. Betalingen kan deles op i op til 3 rater uden gebyr. Ved enkeltstående 1:1 sessioner betales der forud for sessionens opstart.

Mentoring og forløb – Aflysning & ændringer

Bliver du forhindret i at møde op til vores aftalte 1:1 session, kan du flytte aftalen ved at give skriftlig besked senest 24 timer før start, og gerne hurtigst mulig, så vi kan aftale en ny tid. Ved senere afbud eller udeblivelse tæller sessionen som afholdt. Ved gentagne udeblivelser gives der ikke nye tider, og de pågældende sessioner går derfor tabt.

Hvis jeg må aflyse, tilbyder jeg en ny tid. Aflyste sessioner fra min side tæller ikke som afholdt.

MENTORING OG FORLØB – FORTRYDELSESRET & OPHØR

Tilmeldingen er bindende for den aftalte periode. Hvis du ønsker at stoppe før tid eller ikke benytter alle sessioner og materialer, skal den fulde pris fortsat betales. Jeg garanterer ikke et bestemt økonomisk, personligt eller forretningsmæssigt resultat. Udbyttet afhænger blandt andet af kundens deltagelse, beslutninger og implementering.

Mette Søholm er til hver en tid berettiget til at lukke en deltager ud såfremt, at deltageren overskrider eller ikke overholder de beskrevne regler.

Samarbejdet forudsætter respektfuld adfærd og fortrolig behandling af andre deltageres oplysninger. Ved væsentlig eller gentagen misligholdelse kan Mette Søholm efter en skriftlig advarsel afslutte kundens deltagelse. Ved grov adfærd, chikane, trusler eller ulovlig brug af materialet kan deltagelsen afsluttes uden forudgående advarsel. Betalingsspørgsmålet afgøres efter misligholdelsens karakter og det allerede leverede.

Onlinekurser og digitale materialer

Onlinekurser og digitale produkter betales online via den betalings- og kursusplatform, der fremgår ved købet.

Med mindre andet fremgår, benyttes platformen Lumant som system til at eksekvere mine kurser på. Ved problemer med betaling herigennem, kontakt Mette via mail, eller Lumant’s support.

Adgang er personlig og må ikke deles med andre, medmindre produktbeskrivelsen udtrykkeligt tillader det.

Købet er bindende for erhvervskunder, når betalingen er gennemført. Hvis et digitalt produkt har en særskilt tilfredshedsgaranti eller opsigelsesmulighed, fremgår den af salgssiden eller ordrebekræftelsen.

Du må bruge materialet internt i din egen virksomhed til det aftalte formål. Materialet må ikke kopieres, videresælges, deles (herunder AI), offentliggøres, undervises ud fra eller indgå i egne produkter uden min skriftlige tilladelse.

Jeg kan foretage rimelige tekniske og indholdsmæssige opdateringer. Hvis en platform bliver utilgængelig, bestræber jeg mig på at genetablere adgangen eller stille materialet til rådighed på anden måde.

WORKSHOP & EVENTS

Workshops og events – Betaling

Tilmeldingen er bindende. Når du har gennemført din tilmelding og betaling, er din plads reserveret og der gives ikke refundering ved kundens afbud eller sygdom.

Workshops & events – AflysninG, ændringer & FORTRYDELSESRET

Tilmeldingen er bindende. Når du har gennemført din tilmelding og betaling, er din plads reserveret, og der gives ikke penge retur ved afbud eller sygdom.

Skulle du blive forhindret i at deltage, er du dog meget velkommen til at overdrage din plads til en anden.

Send navn og kontaktoplysninger på den nye deltager senest 48 timer før arrangementet, medmindre andet står ved tilmeldingen.

Hvis workshoppen eller eventet aflyses fra min side som arrangør (f.eks. ved sygdom, for få tilmeldte eller lign.), kan du vælge mellem at overføre tilmeldingen til en ny dato eller få deltagerprisen tilbage. Jeg erstatter ikke transport, ophold, tabt arbejdsfortjeneste eller andre indirekte udgifter. Jeg kan foretage mindre ændringer i program, underviser, lokale eller tidsplan, når arrangementets væsentlige indhold bevares.

ONLINE BETALINGER

Online betalinger betales via Lumant, som er det system jeg bruger til at modtage mine betalinger. Ved problemer med betaling herigennem, kontakt Mette via mail, eller Lumant’s support.

Copyright & brugsret

Copyright og brugsret – FOTOGRAFERING, Mentoring, workshops og kurser MM.

Alt mit materiale er underlagt © Copyright Mette Søholm – hvilket betyder, at det kun er til personligt brug og må ikke derudover anvendes, kopieres, reproduceres eller distribueres uden skriftlig tilladelse af Mette Søholm.

Særligt vedr. fotografering:

Levering af de færdige billeder

Jeg bestræber mig på at have redigeret billederne klar til udvælgelsen indenfor 3 uger. (Ved højsæson og ferier kan dette blive forlænget). Såfremt du ønsker levering af galleri til udvælgelse hurtigere end den normale leveringstid på 3 uger, pålægges et ekspresgebyr på 800 kr. ekskl. moms, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Du modtager dine billeder via et personligt online galleri, hvorfra du også udvælger dine ønskede billeder indenfor 2 uger, med mindre andet er aftalt. Billederne i galleriet er redigeret med lys, farver og mit signatur udtryk, når du ser dem.

Når du har udvalgt dine favoritter, giver du mig skriftlig besked og jeg får dem herefter klargjort til levering indenfor 5 hverdage.I nogle tilfælde kræver billederne efter udvælgelsen yderligere retouchering, evt. hvis du har særlige ønsker om ekstra retouchering (er det fjernelse af elementer eller større retouchering, er dette ekstra tillæg).
Der leveres ingen billeder (hverken digitalt eller som print) førend at den fulde betaling er modtaget.

Dine færdige digitale billeder leveres i jpeg i høj opløsning og jeg udleverer aldrig mine RAW filer fra fotograferingen.

Tilkøb af billeder og print

Ekstra digitale filer, prints og øvrige produkter såsom album eller storformat print kan tilkøbes efter fotograferingen.
Det er naturligvis helt op til dig, hvilken leverandør du ønsker at bruge til at få fremkaldt dine billeder.
Jeg garanterer ikke for kvaliteten af printprodukter, hvis billederne ikke er printet/bestilt gennem mig.

Ophavsret og brugen af billederne

Jf. ophavsretloven ejer fotografen til enhver tid rettighederne til billederne. Det er derfor ikke tilladt at kopier eller bruge billederne fra Mette Søholm’s hjemmeside, Facebook eller Instagram kontoer til egne sociale medier eller evt. hjemmeside uden skriftlig tilladelse fra Mette Søholm. Det samme gør sig gældende for brugen af billeder med vandmærke på fra online galleriet i forbindelse med udvælgelsen.

Sker dette alligevel, vil der uden yderligere varsel blive fremsendt en regning svarende til gældende takster jf. Journalistforbundet (pt. kr. 850) + 100% godtgørelse.

Det er dog tilladt at vise et preview af online galleriet i en story på Instagram og/eller Facebook – fx en kort video, hvor der scrolles igennem online galleriet eller et billede af galleriet. Mit navn, Mette Søholm, skal da nævnes i storien samt tagges.

Billederne er beskyttet af ©Mette Søholm og det er derfor heller IKKE tilladt at lægge et filter på eller på anden vis redigere, fritlægge eller beskære i mine billeder, uden skriftlig aftale med mig. Jeg har lagt et stort stykke arbejde i at sætte min stil og signatur på hvert et billede og skabe netop dét udtryk som jeg ønsker og finder passende.
Ønsker du et andet format med beskæringen, fritlægning eller anden redigeringsstil, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg har som fotograf altid ophavsretten til billederne og dermed retten til at bruge dem i min markedsføring og på mine digitale platforme (primært min hjemmeside og mine sociale medier, men også på trykt materiale).
Men når det så er sagt, så respekterer og accepterer jeg selvfølgelig også, hvis du ikke ønsker dette.

Yderligere har jeg som ophavsmand af billederne, retten til at fremstille flere eksemplarer eller redigeringer af den leverede version til eget brug.

Brugsretten til dine købte billeder

Når dine billeder er leveret i færdigt format, må du gerne bruge dine købte billeder på sociale medier som fx. Facebook og Instagram. Jeg værdsætter selvfølgelig, hvis jeg bliver krediteret som fotograf (enten med navn “Fotograf: Mette Søholm”, bliver tagget eller linket til min hjemmeside), når du poster billederne. Du må også anvende dine købte billeder til print.

Ved brug af billederne i tredje part, trykte publikationer, såsom fx aviser, magasiner og lign., skal jeg som fotograf krediteres med navn Mette Søholm. Videresalg eller overdragelse af billeder til tredje part er ikke tilladt uden skriftlig accept fra Mette Søholm.

Opbevaring og Backup af dine billeder

Fotoudstyr er teknik og der kan derfor ske svigt, gå i stykker eller andet uheld.
Jeg opbevarer som udgangspunkt en backup af de leverede billeder i mindst fem år efter fotograferingen. Opbevaringen er en ekstra service og ikke en garanti. Du skal selv downloade og sikkerhedskopiere dine billeder, når de er leveret.

Hvis billedmateriale går tabt som følge af et teknisk svigt før levering, forsøger jeg først at genskabe materialet eller tilbyde en ny fotografering. Hvis det ikke er muligt, tilbagebetales betalingen for den del af leverancen, der ikke kan leveres.

Mette Søholm kan ikke holdes ansvarlig for hvis teknikken svigter eller udstyr bliver stjålet, tab af data og billeder, herunder indirekte tab af fortjeneste. I tilfælde af uforudsete tekniske problemer eller force majeure forbeholder fotograf Mette Søholm sig retten til at ændre eller udskyde leverancer uden erstatningsansvar.

Cookiespolitik og persondata

Den data jeg indsamler i forbindelse med vores samarbejde, som du oplyser mig, er udelukkende til mit eget brug og bliver ikke videregivet til tredjepart. Alle oplysninger bruges udelukkende til at sikre mig, at jeg kan sende billeder/portrætter det rette steder hen, og at jeg til enhver tid kan finde dine oplysninger frem, når du booker din fotografering eller skal genfinde dine billeder frem. Oplysningerne bruges også til at fremsende faktura. Ønsker du på et tidspunkt at få slettet dine data, er du velkommen til at kontakte mig på hej@mettesoeholm.dk.

Læs hvordan jeg håndterer øvrige oplysninger som du selv indtaster eller cookies i forbindelse med dit besøg på min hjemmeside eller sociale medier:

Se cookie- & privatlivspolitik

Se Persondatapolitik

HANDELSBETINGELSER SÆRLIGT VEDR. GRAFISK DESIGN & VISUEL RÅDGIVNING

Tilbud & indgåelse af aftale

Leverancen, prisen, tidsplanen og antallet af korrekturgange fremgår af tilbuddet, hvor de nærmere vilkår og betingelser omkring ydelsen er beskrevet. Et tilbud gælder i 14 dage fra tilbudsdatoen, medmindre andet er angivet i tilbuddet. Aftalen er bindende, når du har accepteret tilbuddet skriftligt.

Ændringer eller ekstra ønsker, der ligger uden for tilbuddet, aftales og faktureres særskilt. Tidsplanen kan flytte sig, hvis kunden leverer materiale, svar eller korrektur senere end aftalt.

Når kunden skriftligt har godkendt Mette Søholm’s tilbud, er aftalen bindende og der er herefter ingen fortrydelsesret på mine ydelser.

Hvis Mette Søholm udsender et tilbud på udførsel af et projekt eller en opgave, hvor det viser sig at opgaven ikke kan laves eller være for omfangsrig, så forbeholder Mette Søholm sig retten til, at kunne annullere eller ophøre den pågældende aftale. Dette forbehold er også gældende, hvis Mette Søholm pga. sygdom eller personlige årsager, kan være nødsaget til at annullere eller ophøre den pågældende aftale. Kunden bliver i dette tilfælde ikke faktureret og såfremt at designarbejdet ikke er påbegyndt, vil 100% af depositummet blive tilbagebetalt.

Betaling

Når fremsendte tilbud er godkendt, vil du modtage en faktura på leverancens total beløb.
Eventuelle tilkøb betales, før de færdige filer udleveres. Eksternt producerede tryksager og materialer forbliver ligeledes Mette Søholms ejendom og udleveres først, når fuld betaling er modtaget.

Alle faktura fremsendes pr. e-mail. Betalingsfristen er 5 dage (med mindre andet er aftalt). Ved betaling efter forfald tilskrives der renter på 2% pr. påbegyndt måned, samt et rykkergebyr på 100,00 DKK ekskl. moms. Hvis betalingen herefter ikke er modtaget, bliver restancen overgivet til tredjepart med henblik på inkasso.

Aflysning, afbud og ændringer af tid i forbindelse med møde

Ændring eller aflysning af en tid til et møde, fysisk såvel som online, skal ske seneste 1 uge før den aftalte tid.
Ved aflysning senere end en uge før aftalen, tilbagebetales 50%. Ved aflysning senere end 24 timer før aftalen, bliver beløbet ikke tilbagebetalt. Det er muligt at aftale en ny tid, men der skal ligges et nyt depositum.

Ved aflysning fra Mette Søholm’s side, tilbagebetales depositum, medmindre du vælger at flytte tiden med det samme. Jeg forbeholder mig ret til selv at aflyse pga. sygdom, uforudsete hændelser eller hvis aftalen af anden grund ikke kan gennemføres på den aftalte dag. I sådanne tilfælde aftales en ny tid med det samme.

Afbestilling af ydelser eller ophør af samarbejde

Afbestilling af levering af ydelser og ophør af samarbejde fra kundens siden, skal ske skriftlig på mail og indebærer, at igangværende arbejde indstilles. Er opgaven påbegyndt, også i form af tilsendt materiale fra kunden, tilbagebetales 50% af opgavens fulde beløb – de resterende 50% refunderes ikke, men dækker den tabt arbejdsfortjeneste som jeg har afsat til opgavens omfang samt den tid som jeg har lagt i opgaven.
Kunden betaler omkostninger, der allerede er afholdt både internt og evt. eksternt, eller er forårsaget af afbestillingen, samt evt. ekstra tidsforbrug efter gældende priser.

Mette Søholm udleverer aldrig opgaver som ikke er afsluttet som aftalt eller kun delvis afsluttet.
Se under “Tilbud & indgåelse af aftale” vedr. ophør af samarbejde fra Mette Søholm.

Fortrydelse, fejl/mangler & reklamation

Mette Søholm har intet ansvar for fejl og/eller mangler i materiale indsendt af kunden, samt fejl og/eller mangler som kunden ikke skriftligt har rettet i korrektur, prøveprint og lignende. Det er således kundens ansvar at sikre, at alle billeder og tekster – herunder navne, kontaktinfo ect. – er korrekte.

Vær opmærksom at ved bestilling af tryksager frafalder fortrydelsesretten, da der er tale om specialfremstillede varer.
Ved evt. fejl/mangler i bestilte tryksager, er det således kunden, der for egen regning står for 100% betaling og omkostninger af omtryk.

Rettigheder til design, herunder design korrektur

Alle udkast, koncepter og fravalgte designs tilhører Mette Søholm og må ikke bruges, deles eller offentliggøres, hverken under designsprocessen eller efterfølgende.
(Jeg har desværre før været udsat for at mine designs blev delt og brugt på både facebook og andre steder uden aftale & tilladelse).
Sker dette alligevel uden min skriftlige tilladelse, bliver du som kunde opkrævet den fulde pris pr. misbrugte design.

Når hele betalingen er modtaget, får kunden den brugsret til det godkendte design, som fremgår af tilbuddet og følger af formålet med opgaven.

Kunden må bruge det færdige logo og branddesign i sin egen virksomhed. Kilde- og arbejdsfiler udleveres kun, hvis det er aftalt. Designet må ikke videresælges eller overdrages til tredjepart som et selvstændigt produkt uden skriftlig tilladelse.

Ansvar og force majeure

Det er kundens eget ansvar, at sørge for alt anvendte materiale er gældende indenfor lovgivning omkring ophavsret. Mette Søholm kan dermed ikke stilles til ansvar for brud af ophavsret, hvor det er kundens egen pligt at være berettiget til at bruge det anvendte materiale.

Det er ligeledes kundens ansvar at garantere, at alle elementer af tekst, billeder og evt. andet grafisk arbejde som kunden afleverer til Mette Søholm, enten ejes af kunden selv eller at kunden har ophavsretten til at bruge dem. Når kunden afleverer materiale – i form af tekst, billeder og andet grafisk materiale – accepterer kunden også, at beskytte Mette Søholm mod ethvert krav fra en tredjepart ved en evt. krænkelse af ophavsretten.

Mette Søholm anbefaler altid at benytte en fagkyndig ved juridiske dokumenter. Mette Søholm kan ikke drages til ansvar, såfremt jeg er behjælpelig med juridisk vejledning.

Mette Søholm og evt. samarbejdspartnere kan ikke drages til ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af vores arbejde eller rådgivning. Det er kundens ansvar selv at sikre, at det, du som kunde gør som følge af rådgivningen, ikke er i strid med loven, og at det er det rette for dig og din virksomhed.

Kunden står ligeledes selv til ansvar for, at relevant lovgivning og branchekutymer er på plads.
Et evt. erstatningsansvar kan ikke overstige det fakturerede beløb for den ydelse, ansvaret angår.

Kunden orienterer skriftligt på mail om særlige lov- og produktkrav mv., som der skal tages højde for.
Disse særlige lov- & produktkrav skal oplyses inden designstart. 

Hver part er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler med de begrænsninger, der følger her. Mette Søholm er ikke ansvarlig for indirekte tab, driftstab, tabt omsætning, tabt avance eller mistede forretningsmuligheder. Mette Søholm’s samlede ansvar kan ikke overstige det beløb ekskl. moms, som kunden har betalt for den ydelse, kravet vedrører. Begrænsningen gælder ikke ved forsæt eller grov uagtsomhed eller i det omfang, den strider mod ufravigelig lov.

Mette Søholm er ikke ansvarlig for forsinkelse eller manglende levering, der skyldes forhold uden for min rimelige kontrol, herunder alvorlig sygdom, brand, naturhændelser, myndighedspåbud, konflikt, omfattende drifts- eller internetnedbrud og svigt hos nødvendige leverandører. Jeg giver besked hurtigst muligt og forsøger at begrænse følgerne. Hvis hindringen varer så længe, at aftalens formål ikke længere kan opfyldes, kan hver part afslutte den berørte del af aftalen. Kunden betaler for det, der allerede er leveret og kan bruges.

Ophavs- & brugsret

Såfremt at jeg har taget dine billeder, er ovenstående handelsbetingelser & brugsret gældende. Såfremt du selv har leveret billedemateriale til mig, har du som kunde ansvaret for at du har ophavs- og/eller brugsretten til materialet, herunder sikre at tekst, billeder, logoer, fonte og andet materiale, som kunden leverer, må anvendes til opgaven. Kunden er ansvarlig for krav fra tredjepart, der skyldes kundens materiale eller instruktioner.

Mette Søholm er ikke ansvarlig for juridisk kontrol af kundens navn, varemærke, markedsføringstekst, produktkrav eller branchekrav, medmindre en sådan kontrol udtrykkeligt indgår i tilbuddet. Kunden bør få relevant faglig rådgivning, når det er nødvendigt.

Når Mette Søholm udvikler et design til dig, har du som kunde, efter korrektur og godkendelse af materialet, brugsrettigheden hertil. Designet må dog ikke videresælges til tredjepart uden skriftlig godkendelse fra Mette Søholm.

Fortrolighed, opbevaring & udlevering af materiale

Parterne skal under / efter samarbejdet behandle intern viden om hinanden fortroligt.
Mette Søholm opbevarer kopi af materiale i 2 år efter leveringen.
I denne periode udleveres aftalte materiale efter anmodning, forudsat der ikke er forfaldne krav mod kunden.
Kunden betaler for tidsforbrug efter gældende takster og for andre omkostninger forbundet med udleveringen.
Mette Søholm udleverer aldrig opgaver som er ikke er afsluttet som aftalt eller kun delvis afsluttet.

Markedsføring

Med mindre andet er aftalt inden projektet er afsluttet, må jeg, Mette Søholm, benytte projektet og din virksomheds navn i min egen markedsføring. Vælger jeg at henvise/linke til din hjemmeside, vil dette også være et plus for dig som kunde, da dette giver dig ekstra synlighed.

Ønsker du ikke dette, kan du altid skrive til mig og lave en aftale omkring dette.

Privatlivspolitik

Den data jeg indsamler i forbindelse med vores samarbejde, er udelukkende til mit eget brug og vil aldrig blive videregivet til tredjepart. Alle oplysninger bruges udelukkende til at sikre mig, at jeg kan sende billeder/portrætter det rette steder hen, og at jeg til enhver tid kan finde dine oplysninger frem, når du booker din fotografering eller skal genfinde dine billeder frem. Oplysningerne bruges også til at fremsende faktura.

Ønsker du på et tidspunkt at få slettet dine data, er du velkommen til at kontakte mig på hej@mettesoeholm.dk.
Se yderligere under cookie- & privatlivspolitik.

Klager og tvister

Hvis du er utilfreds, skal du først skrive til hej@mettesoeholm.dk og beskrive problemet. Jeg forsøger at finde en rimelig løsning og skal have mulighed for at undersøge og afhjælpe en fejl.

Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister, som vi ikke kan løse i fællesskab, afgøres ved de danske domstole efter retsplejelovens almindelige regler.

Ændringer og seneste version

Jeg kan ændre handelsbetingelserne for fremtidige aftaler. Den version, der gjaldt, da aftalen blev indgået, gælder for den konkrete opgave, medmindre vi skriftligt aftaler andet.

Senest opdateret 14. september 2026.

Der tages forbehold for prisændringer og tastefejl. ©Mette Søholm – 2026